En lille forhistorie

Drømmen om en friskole i Bælum voksede ud af de kommunale forhandlinger om budget 2024. Her fremstod Bælum/Solbjergs kommunale folkeskole (Kilden, afdeling Bælum) nemlig pludselig som lukningstruet. Der formede sig i den forbindelse en arbejdsgruppe for bevarelse af skolen, som bl.a. gennem diverse arrangementer, og offentlige indspark i debatten, forsøgte at omstøde det politiske flertal – dog uden held.

Efterfølgende blev en del af arbejdsgruppen så til “initiativgruppen for en ny fri skole i Bælum”, og flere nye kræfter stødte til. 

Østhimmerlands Friskole hedder sådan fordi, vi ønsker at skabe et tilbud for alle som ønsker at indgå i et trygt og stærkt skolefællesskab, med en skoledag fyldt med høj faglighed, kreativitet, bevægelse og natur. Skolens navn blev fastlagt efter en proces, hvor alle kunne sende anonyme forslag til skolens navn. Skolen har, og skal fremtidigt have, sine rødder i Bælum-egnens unikke sammenhold, frivillige kræfter, natur og historie.

Forældre og lokale "slår ring" om Bælum skole i forbindelse med forhandlinger om budget 2024.